Digital Omnibus: hvad forordning 2026/1744 ændrede i AI-forordningen

Digital Omnibus om AI er forordning (EU) 2026/1744, som ændrer AI-forordningen og har været i kraft siden 27. juli 2026. Den udskyder højrisikokravene til 2. december 2027 (bilag III) og 2. august 2028 (bilag I), indfører to nye forbud, omformulerer pligten om AI-færdigheder og udvider lempelserne for SMV'er til små midcap-virksomheder.

Det vigtigste kort fortalt

• Omnibussen er vedtaget lov: offentliggjort i EU-Tidende 24. juli 2026 og i kraft 27. juli 2026. Mange danske artikler kalder den stadig et »forslag«. Det er forkert.
• Kun højrisikodatoerne blev flyttet. Forbud, regler for AI-modeller til almen brug og gennemsigtighed efter artikel 50 gælder som planlagt.
• Nye forbud mod »nudify«-apps og AI-genereret materiale med seksuelt misbrug af børn gælder fra 2. december 2026.
• Artikel 4 kræver nu, at udbydere og idriftsættere træffer foranstaltninger til at fremme AI-færdigheder, ikke at de sikrer et tilstrækkeligt niveau.
• Virksomheder med under 750 ansatte og en omsætning op til 150 mio. euro eller en balance op til 129 mio. euro får nu flere af SMV'ernes lettelser.

Hvad er Digital Omnibus, og hvorfor kom den?

Europa-Kommissionen fremlagde sin digitale omnibuspakke i slutningen af 2025 som en del af en dagsorden om forenkling af EU-reglerne. Den del, der handler om AI, blev til forordning (EU) 2026/1744, som ændrer forordning (EU) 2024/1689 om kunstig intelligens. Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen indgik den politiske aftale 7. maj 2026, og den formelle vedtagelse fulgte i sommeren. Digitaliseringsstyrelsen omtaler ændringerne som »AI-omnibussen«.

Den praktiske årsag var tid. Højrisikoreglerne skulle have gældet fra 2. august 2026, men de harmoniserede standarder, som udbydere bruger til at vise overensstemmelse, og flere af Kommissionens vejledninger var ikke klar. Uden dem ville virksomheder have haft bindende krav uden en aftalt måde at opfylde dem på.

Resultatet er en målrettet ændring, ikke en ny forordning. Risikomodellen, rollerne og bødelofterne er de samme. Har I brug for at genopfriske strukturen, så læs vores gennemgang af, hvordan AI-forordningen virker. Vil I hellere se med det samme, hvilke nye datoer der rammer jeres egne systemer, er Opsios gratis AI Act-vurdering allerede opdateret efter omnibussen.

Før og efter: hvad blev ændret?

Blev AI-forordningen udskudt?

Kun en del af den, og det er den misforståelse, vi oftest møder. Overskrifter om en »udskydelse« handler om højrisikokapitlet. Alt andet beholdt sin dato:

• Forbuddene har gældet siden 2. februar 2025 og blev udvidet, ikke udskudt.
• AI-færdigheder har gældet siden 2. februar 2025. Ordlyden ændrede sig, startdatoen gjorde ikke.
• Pligterne for AI-modeller til almen brug har gældet siden 2. august 2025.
• Gennemsigtighed efter artikel 50 trådte i kraft som planlagt 2. august 2026.
• Sanktioner og forvaltning har gældet siden 2. august 2025. I Danmark kan overtrædelser af forbuddene straffes med bøde efter lov nr. 467 af 14. maj 2025.

Et forsikringsselskab med en chatbot på sin hjemmeside skulle derfor oplyse om AI fra august 2026, omnibus eller ej. En virksomhed, der bruger AI til at sortere jobansøgere, har fået tid til december 2027 til at forberede pligterne som idriftsætter af højrisiko-AI. Alle datoer side om side finder I i AI Act-tidslinjen.

Ændringerne i detaljer

Højrisiko: mere tid, samme krav

Omnibussen flytter datoerne, men lader indholdet i kapitel III stort set være. Udbydere af systemer i bilag III skal stadig have risikostyring, datastyring, teknisk dokumentation, logning, information til idriftsættere, design til menneskeligt tilsyn, nøjagtighed og robusthed, et kvalitetsstyringssystem, overensstemmelsesvurdering og registrering i EU-databasen. Idriftsættere har stadig pligterne i artikel 26 og i visse tilfælde konsekvensanalysen i artikel 27. De ekstra 16 måneder er tænkt til, at standarderne kan blive færdige, ikke til at vente.

To nye forbud

Artikel 5 forbyder nu også at bringe i omsætning, ibrugtage eller bruge AI-systemer, der genererer intime billeder af identificerbare personer uden samtykke, og materiale med seksuelt misbrug af børn. Forbuddene gælder fra 2. december 2026 og hører til det højeste bødeniveau. For billedgeneratorer til almen brug handler det i praksis om sikkerhedsfiltre, overvågning af misbrug og kontrol med plugins og markedspladser.

Artikel 50: samme dato, kort overgang

Oplysningspligterne for chatbots, følelsesgenkendelse, biometrisk kategorisering og deepfakes gælder fra 2. august 2026 som planlagt. Den eneste indrømmelse gælder udbydere af generative systemer, der allerede var på markedet: De har til 2. december 2026 til at indføre maskinlæsbar mærkning af output. Systemer lanceret efter 2. august 2026 får ingen overgang. Kommissionen og AI-udvalget har vurderet adfærdskodeksen for gennemsigtighed som tilstrækkelig, og omkring 190 organisationer havde tilsluttet sig i juli 2026.

Artikel 4: AI-færdigheder omformuleret

Den ændrede artikel 4 beskriver pligten som at træffe foranstaltninger til at fremme AI-færdigheder hos personale og andre, der betjener eller bruger AI-systemer på organisationens vegne. Den kræver udtrykkeligt ikke, at et bestemt niveau garanteres for den enkelte, og giver Kommissionen og medlemslandene en støttende rolle. Det fjerner risikoen for at blive målt mod en udefineret standard, men det fjerner ikke pligten. Et forholdsmæssigt program med rollebaseret oplæring, en AI-politik og registrering af, hvad der er gennemført, er stadig det fornuftige minimum. Det gennemgår vi i artiklen om AI-kursus og AI-færdigheder efter artikel 4.

Små midcap-virksomheder får SMV-lettelser

Virksomheder med under 750 ansatte og enten en omsætning op til 150 mio. euro eller en balance op til 129 mio. euro får forenklet teknisk dokumentation, et forholdsmæssigt kvalitetsstyringssystem, fortrinsret til reguleringsmæssige sandkasser og tilpassede bødelofter. Det gælder mange danske softwarehuse og mellemstore industrivirksomheder, som var for store til at være SMV'er.

Bias og følsomme personoplysninger

Den nye artikel 4a erstatter artikel 10, stk. 5, og giver et bredere grundlag for at behandle særlige kategorier af personoplysninger, fx etnicitet eller helbred, når det er strengt nødvendigt for at opdage og rette bias. Den omfatter nu også idriftsættere og andre AI-systemer og -modeller. Den er en tilladelse, ikke en pligt. GDPR gælder fuldt ud, så I skal stadig have sikkerhedsforanstaltninger, dataminimering, adgangsstyring og sletning, når formålet er opfyldt.

Mere centralt tilsyn

AI-kontoret har nu eneansvaret for tilsynet med AI-systemer bygget på en model til almen brug fra samme udbyder eller koncern og med AI i meget store onlineplatforme og søgemaskiner. For de fleste virksomheder, der bruger den slags værktøjer, ændrer det ikke hverdagen, men de største modeludbyderes egne produkter har nu én europæisk tilsynsmyndighed i stedet for 27 nationale. Mere om modellerne står i artiklen om GPAI.

Hvad betyder omnibussen for jeres plan?

• Sæt ikke arbejdet på pause. Lav rækkefølgen om. Forbud, AI-færdigheder og artikel 50 kan håndhæves nu.
• Opdatér jeres AI-register. Giv hvert system den nye dato, og notér, om I er udbyder eller idriftsætter.
• Tjek jeres størrelseskategori. Som lille midcap kan I have krav på lettere dokumentation og lavere bødelofter.
• Brug tiden på det svære. Leverandørvurdering, kontraktklausuler, logning og menneskeligt tilsyn tager længst tid. Start i 2026. En gap-analyse efter AI-forordningen viser, hvor I skal begynde.
• Opdatér jeres politikker. Politikker skrevet i 2025 citerer ofte den gamle artikel 4 og den gamle højrisikodato i august 2026.

Ofte stillede spørgsmål om Digital Omnibus

Er Digital Omnibus stadig et forslag?

Nej. Den blev vedtaget som forordning (EU) 2026/1744, offentliggjort i EU-Tidende 24. juli 2026 og trådte i kraft 27. juli 2026. Den ændrer AI-forordningen direkte, så de nye datoer og formuleringer er bindende EU-ret. Brug den konsoliderede tekst og ikke Kommissionens forslag fra 2025, som afviger flere steder.

Hvad er udskudt i AI-forordningen?

Kun højrisikokravene: systemer i bilag III til 2. december 2027 og AI i produkter efter bilag I til 2. august 2028. Forbud, AI-færdigheder, pligter for AI-modeller til almen brug, sanktioner og gennemsigtighed efter artikel 50 blev ikke udskudt, og der kom nye forbud fra 2. december 2026.

Fjerner omnibussen kravet om AI-færdigheder?

Nej. Artikel 4 gælder stadig for udbydere og idriftsættere. Den ændrede tekst beskriver pligten som at fremme AI-færdigheder i stedet for at sikre et tilstrækkeligt niveau og kræver ikke et bestemt niveau for den enkelte. Oplæring, vejledning og registrering af indsatsen er fortsat den praktiske måde at vise efterlevelse på.

Ændrede Digital Omnibus bøderne?

Lofterne i artikel 99 er de samme: 35 mio. euro eller 7 %, 15 mio. euro eller 3 % og 7,5 mio. euro eller 1 % af den globale årsomsætning. Den vigtigste ændring er, at tilpassede bødelofter nu også gælder små midcap-virksomheder. De nye forbud hører til det højeste niveau.

Skal vi vente på flere ændringer, før vi går i gang?

Nej. Omnibussen har lagt datoerne fast for de næste år, og flere pligter kan allerede håndhæves. Venter I, bliver højrisikoarbejdet presset ind i 2027, hvor leverandører, rådgivere og bemyndigede organer har travlt. En kortlægning og en gap-analyse koster lidt nu og gør senere beslutninger billigere.

Få jeres AI Act-dokumenter skrevet

Omnibussen ændrede kalenderen, ikke behovet for styring. Få jeres AI-politik og governance-dokumenter skrevet ud fra jeres svar: Opsios gratis vurdering tager cirka 40 minutter fordelt på 14 trin med spørgsmål på dansk. Når I sender, får I fire redigerbare Word-dokumenter på engelsk – AI-politik for medarbejdere, AI governance-ramme, tjekliste til vurdering af AI-leverandører og skabelon til AI-risikovurdering – og en modenhedsscore på ti områder. Ingen betaling, ingen forpligtelser.

Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning. Kontrollér den konsoliderede tekst af forordning (EU) 2024/1689 som ændret ved forordning (EU) 2026/1744. Oplysningerne er pr. oktober 2026.

Mere fra vores vidensbank: AI-loven og tilsyn i Danmark: Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet