AI-loven og tilsyn i Danmark: Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet

I Danmark gælder AI-forordningen direkte, og den suppleres af lov nr. 467 af 14. maj 2025, som trådte i kraft 2. august 2025. Loven gør Digitaliseringsstyrelsen til centralt kontaktpunkt og tilsynsmyndighed for de fleste forbudte former for AI-praksis, mens Datatilsynet og Domstolsstyrelsen har afgrænsede roller. Tilsynet med højrisiko-AI er pr. oktober 2026 endnu ikke fastlagt.

Det vigtigste kort fortalt

• Den danske »AI-lov«, som er i kraft i dag, er lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, lov nr. 467 af 14. maj 2025. Den handler primært om tilsyn med forbudte former for AI-praksis.
• Digitaliseringsstyrelsen er nationalt koordinerende tilsynsmyndighed, centralt kontaktpunkt og bemyndigende myndighed. Datatilsynet fører tilsyn med to af forbuddene, og Domstolsstyrelsen med domstolenes administrative brug af AI.
• Et nyt og bredere lovforslag, L 111 (AI-loven), blev fremsat i februar 2026, men bortfaldt, da folketingsvalget blev udskrevet 24. marts 2026.
• Overtrædelser straffes med bøde efter dansk strafferet. Både virksomheder og personer kan straffes, og forældelsesfristen er fem år.
• Den manglende nationale afklaring udskyder ikke jeres pligter. Forbud, AI-færdigheder og gennemsigtighedskrav gælder allerede efter EU-forordningen.

Gælder AI-forordningen direkte i Danmark?

Ja. Forordning (EU) 2024/1689 er en EU-forordning og gælder umiddelbart i alle medlemslande, også uden en dansk lov. Den danske lovgiver skal ikke gentage reglerne, men skal udpege myndigheder, fastsætte sanktioner og give myndighederne de beføjelser, de skal bruge. Det er netop det, den danske supplerende lov gør. Den officielle danske tekst finder I i forordningen om kunstig intelligens på EUR-Lex.

Det betyder også, at det danske ord »AI-loven« bruges om to forskellige ting. Nogle mener selve EU-forordningen. Andre mener den nationale lov. I denne artikel handler det om den danske lovgivning og de danske myndigheder. Hvordan forordningen er bygget op, risikoniveauer, roller og datoer, kan I læse i vores gennemgang af AI-forordningen.

Lov nr. 467 af 14. maj 2025: hvad står der i den?

Loven blev fremsat som L 154 den 26. februar 2025 og vedtaget i foråret 2025. Den er kort og fokuseret på det, der skulle være på plads, da sanktionskapitlet i AI-forordningen begyndte at gælde 2. august 2025. Hovedpunkterne:

• Myndigheder (§ 2): Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen udpeges som nationale kompetente myndigheder.
• Oplysningspligt (§ 5): Markedsovervågningsmyndighederne kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, fra udbydere, idriftsættere, importører, distributører og andre omfattede.
• Kontrolbesøg (§ 6): Myndighederne har adgang til erhvervslokaler uden retskendelse og kan undersøge et AI-system teknisk på stedet, om nødvendigt med uafhængige sagkyndige og politiets bistand.
• Offentliggørelse (§ 7): Afgørelser i sager om forbudt AI-praksis kan offentliggøres.
• Påbud og midlertidigt forbud (§ 8): Myndighederne kan give påbud og midlertidigt forbyde, at et AI-system leveres eller markedsføres, hvis det kan udgøre en risiko.
• Straf (§ 10–11): Bøde for blandt andet at overtræde forbuddene i artikel 5, stk. 1, litra a–g, give urigtige oplysninger eller ignorere et påbud. Myndighederne kan i visse sager udstede bødeforelæg.

Loven trådte i kraft 2. august 2025 og gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovteksten finder I på Retsinformation.

Hvem fører tilsyn med hvad?

Tabellen viser fordelingen efter lov nr. 467, pr. oktober 2026. Bemærk, at loven kun fordeler tilsynet med forbudte former for AI-praksis. Resten er ikke fordelt endnu.

Digitaliseringsstyrelsen kalder sig »nationalt koordinerende tilsynsmyndighed« og lægger vægt på, at forordningen peger mod et sektorbaseret tilsyn. Den løbende status står på Digitaliseringsstyrelsens side om tilsyn med AI-forordningen.

Hvad skete der med den nye AI-lov (L 111)?

Lov nr. 467 var fra starten tænkt som en første etape. I februar 2026 fremsatte digitaliseringsministeren L 111, forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (AI-loven). Forslaget skulle træde i kraft 2. august 2026, ophæve lov nr. 467 og give tilsynet et bredere mandat: regler om højrisiko-AI og gennemsigtighed, registrering af visse systemer i kritisk infrastruktur, indberetning af alvorlige hændelser, klager og udvidede strafbestemmelser. Ministeren skulle selv kunne udpege de kompetente myndigheder administrativt.

Forslaget nåede 1. behandling 17. marts 2026. Da folketingsvalget blev udskrevet 24. marts 2026, bortfaldt det, ligesom alle andre lovforslag, der ikke var vedtaget. Status står på Folketingets side for L 111. Pr. oktober 2026 har vi ikke kunnet finde et genfremsat forslag. Det er derfor endnu ikke endeligt besluttet, hvem der fører tilsyn med højrisiko-AI og gennemsigtighedskravene i Danmark, og hvordan sanktionerne for de øvrige forpligtelser skal se ud. Hold øje med ft.dk og digst.dk.

For jer som virksomhed er pointen enkel: Forordningens pligter gælder uanset den nationale proces. En dansk webshop, der bruger en kundeservice-chatbot, har siden 2. august 2026 skullet fortælle kunderne, at de taler med en AI, uanset om tilsynsmyndigheden er udpeget. Vil I se, hvilke pligter der rammer jer konkret, kan I tage Opsios gratis vurdering af jeres AI governance, som kobler jeres svar til de relevante artikler.

Hvad har myndighederne gjort indtil nu?

Tilsynet er gået i gang. Den 14. september 2026 meddelte Digitaliseringsstyrelsen, at den siden årets start har gennemført 20 tilsyn med forbudt AI-praksis. Ti af dem var i telemarketing med fokus på forbuddet mod følelsesgenkendelse på arbejdspladsen, og ti var hos onlinecasinoer og spiludbydere med fokus på skadelig manipulation og udnyttelse af sårbarheder. Ingen af virksomhederne fik kritik, men styrelsen vil bruge erfaringerne til at skærpe sin vejledning.

Digitaliseringsstyrelsen har desuden udgivet en hovedvejledning om de forbudte former for AI-praksis og en vejledning om AI-færdigheder efter artikel 4, som vi gennemgår i en separat artikel. Datatilsynet har sin vejledning om offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens, som handler om GDPR-siden: behandlingsgrundlag, oplysningspligt og konsekvensanalyser.

Der findes pt. ingen egentlig klageadgang efter AI-forordningen. Henvendelser om forbudt AI-praksis kan sendes til Digitaliseringsstyrelsen (aia@digst.dk), og spørgsmål om personoplysninger hører hjemme hos Datatilsynet.

Den danske regulatoriske sandkasse for AI

Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen driver sammen en regulatorisk sandkasse for AI, som blev oprettet i 2024. Første runde havde to projekter, et fra Børns Vilkår og et fra startupvirksomheden BrainCapture, og slutrapporterne udkom i oktober 2025. I sandkassen får udbydere af AI-systemer gratis vejledning om GDPR og om risikoklassificering efter AI-forordningen, som udgangspunkt i fire måneder. Den seneste runde havde ansøgningsfrist 1. maj 2026 med forløb fra september til december 2026.

To forbehold: Sandkassen giver ingen dispensation fra reglerne og ingen forhåndsgodkendelse af løsningen, og den er rettet mod dem, der er eller bliver udbyder. En virksomhed, der kun tager et færdigt værktøj i brug, kan søge sammen med sin leverandør. EU-forordningen kræver, at hvert medlemsland har mindst én reguleringsmæssig AI-sandkasse senest 2. august 2027.

Bøder i Danmark: hvordan fungerer det?

AI-forordningens artikel 99 sætter loftet: op til 35 mio. euro eller 7 % af den globale årsomsætning for forbudte former for AI-praksis, op til 15 mio. euro eller 3 % for de fleste øvrige pligter og op til 7,5 mio. euro eller 1 % for urigtige oplysninger til myndighederne. For SMV'er gælder det laveste af de to beløb.

I Danmark pålægges den slags bøder ikke administrativt af myndigheden selv. De følger den strafferetlige vej, som I kender fra GDPR: Myndigheden anmelder til politiet, og bøden fastsættes af domstolene, medmindre sagen afgøres med et bødeforelæg, som virksomheden vedtager. Selskaber kan straffes efter straffelovens 5. kapitel. Pr. oktober 2026 dækker de danske straffebestemmelser kun forbuddene, urigtige oplysninger og manglende samarbejde med myndighederne.

Hvad bør danske virksomheder gøre nu?

1. Kortlæg jeres AI. Lav et register over de AI-systemer, I bruger og udvikler, også AI-funktioner i Microsoft 365, CRM og HR-systemer. Se, hvordan I finder shadow AI og bygger et AI-register.
2. Tjek forbuddene først. Det er dem, danske myndigheder fører tilsyn med i dag. Følelsesgenkendelse i kundeservice eller callcentre og manipulerende design i spil og forbrugerrettede apps er de oplagte steder at starte.
3. Dokumentér jeres indsats for AI-færdigheder. En AI-politik og målrettet oplæring er den mest praktiske måde.
4. Sørg for oplysning efter artikel 50. Det gælder chatbots, deepfakes og AI-genereret indhold.
5. Planlæg højrisikoarbejdet. Rekrutteringsværktøjer, kreditvurdering og AI i offentlig sagsbehandling skal leve op til kravene fra 2. december 2027. Se den fulde tidslinje for AI-forordningen og tjeklisten til AI-forordningen.

Har I brug for hjælp til at omsætte det til roller, kontroller og dokumentation, tilbyder Opsio også rådgivning om AI governance.

Ofte stillede spørgsmål om AI-loven i Danmark

Hvad hedder den danske AI-lov?

Den gældende lov hedder »lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens«, lov nr. 467 af 14. maj 2025. Den trådte i kraft 2. august 2025. Et nyt forslag med samme titel og tilføjelsen »AI-loven«, L 111, blev fremsat i februar 2026, men bortfaldt ved folketingsvalget og er pr. oktober 2026 ikke vedtaget.

Er Digitaliseringsstyrelsen tilsynsmyndighed for AI?

Ja, delvist. Digitaliseringsstyrelsen er centralt kontaktpunkt, bemyndigende myndighed og markedsovervågningsmyndighed for fem af forbuddene i artikel 5. Den koordinerer det danske tilsyn. Hvem der fører tilsyn med højrisiko-AI og gennemsigtighedskravene, er pr. oktober 2026 endnu ikke endeligt besluttet.

Hvad har Datatilsynet med AI at gøre?

Datatilsynet har to roller. Det fører tilsyn med to forbudte former for AI-praksis: forudsigelse af kriminalitet ud fra profilering og biometrisk kategorisering af følsomme egenskaber. Og det er stadig tilsynsmyndighed for GDPR, som gælder, når AI behandler personoplysninger. Sammen med Digitaliseringsstyrelsen driver det også den regulatoriske sandkasse for AI.

Kan danske virksomheder vente, til tilsynet er på plads?

Nej. Pligterne følger af EU-forordningen og gælder allerede: forbuddene og AI-færdigheder siden 2. februar 2025 og gennemsigtighed siden 2. august 2026. Myndighederne kan desuden se tilbage på, hvad I har gjort. En kortlægning og en AI-politik koster ikke meget nu og gør senere krav langt nemmere at opfylde.

Hvem kan vi spørge om AI-forordningen i Danmark?

Digitaliseringsstyrelsen besvarer generelle spørgsmål via aia@digst.dk og har en FAQ og vejledninger på digst.dk. Spørgsmål om personoplysninger går til Datatilsynet. EU-Kommissionens AI Act Service Desk har desuden svar på mange fortolkningsspørgsmål. Konkret juridisk rådgivning skal I hente hos en advokat.

Få overblik over jeres egne pligter

Den danske tilsynsmodel er stadig under opbygning, men det er jeres pligter ikke. Med en gratis AI-politik og AI governance-skabeloner skrevet ud fra jeres svar får I et konkret udgangspunkt: 14 trin og cirka 40 minutters spørgsmål på dansk. Når I sender, får I fire dokumenter – AI-politik for medarbejdere, AI governance-ramme, tjekliste til vurdering af AI-leverandører og skabelon til AI-risikovurdering – samt et billede af jeres modenhed på ti områder. Dokumenterne leveres på engelsk som Word-filer, I kan redigere. Gratis og uden forpligtelser.

Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning. Kontrollér den konsoliderede tekst af forordning (EU) 2024/1689 som ændret ved forordning (EU) 2026/1744 samt den gældende danske lov på Retsinformation. Oplysninger om danske myndigheder og lovforslag er pr. oktober 2026.