AI-forordningen (EU AI Act) på dansk: overblik, datoer og krav

AI-forordningen (EU AI Act), forordning (EU) 2024/1689, er EU's lov om kunstig intelligens. Den regulerer AI efter risiko: visse former for AI er forbudt, højrisiko-AI skal opfylde strenge krav, og chatbots og AI-genereret indhold skal være gennemsigtige. Den gælder for virksomheder og myndigheder, der udvikler eller bruger AI i EU, og har gældet i etaper siden 2025.

Det vigtigste kort fortalt

• AI-forordningen trådte i kraft 1. august 2024 og gælder direkte i Danmark. Den suppleres af den danske lov nr. 467 af 14. maj 2025.
• Forbuddene og pligten til at fremme AI-færdigheder har gældet siden 2. februar 2025, reglerne for AI-modeller til almen brug siden 2. august 2025 og gennemsigtighedskravene siden 2. august 2026.
• Digital Omnibus, forordning (EU) 2026/1744, er vedtaget lov og har været i kraft siden 27. juli 2026. Den flyttede højrisikokravene til 2. december 2027 og 2. august 2028.
• Bøderne kan nå 35 mio. euro eller 7 % af den globale omsætning for forbudt AI. For SMV'er gælder det laveste beløb.
• De fleste danske virksomheder er idriftsættere: De bruger AI, som andre har udviklet. Også de har pligter.

Hvad er AI-forordningen?

AI-forordningen er verdens første brede lov om kunstig intelligens på tværs af brancher. Som EU-forordning gælder den direkte i alle medlemslande, uden at den skal skrives ind i dansk lov. Formålet er, at AI, der udvikles og bruges i EU, er sikker, gennemsigtig og respekterer grundlæggende rettigheder, samtidig med at det indre marked fungerer. Den officielle danske tekst hedder »forordningen om kunstig intelligens« og findes på EUR-Lex på dansk.

Forordningen regulerer brugen af teknologien, ikke teknologien selv. Den samme sprogmodel kan være næsten ureguleret, når den foreslår produkttekster, og være omfattet af strenge krav, når den bruges til at sortere jobansøgere. Det er formålet og konteksten, der afgør kravene.

Vil I hurtigt se, hvad det betyder for jeres egen organisation, kan I tage Opsios gratis vurdering af AI-forordningen, som kobler jeres brug af AI til de relevante pligter og skriver jeres første styringsdokumenter.

De fire risikoniveauer

Ved siden af de fire niveauer har AI-modeller til almen brug, fx de store sprogmodeller, deres egne regler, som rammer modeludbyderne. Se GPAI og AI-modeller til almen brug.

Hvem gælder AI-forordningen for?

Forordningen fordeler pligterne efter rolle:

• Udbyder: den, der udvikler et AI-system eller en AI-model til almen brug eller får det udviklet og bringer det i omsætning under eget navn. Udbydere har de tungeste pligter.
• Idriftsætter: den, der bruger et AI-system under sin myndighed i erhvervsmæssig sammenhæng. I daglig tale »brugeren«. En kommune med et sagsbehandlingsværktøj og en virksomhed med Microsoft Copilot er idriftsættere.
• Importør og distributør: dem, der bringer andres AI-systemer på EU-markedet.

Forordningen gælder også uden for EU: for udbydere, der sælger AI i EU, uanset hvor de holder til, og for udbydere og idriftsættere uden for EU, når AI'ens output bruges i EU. En amerikansk leverandør af et rekrutteringsværktøj til danske arbejdsgivere er altså omfattet. Rollerne kan skifte: Sætter I jeres navn på et højrisikosystem eller ændrer det væsentligt, kan I blive udbyder.

Datoerne efter Digital Omnibus

Mange danske sider kalder stadig omnibussen et »forslag«. Den blev vedtaget som forordning (EU) 2026/1744 og offentliggjort 24. juli 2026. Den udskød kun højrisikokravene. Forbud, AI-færdigheder og gennemsigtighed gælder som planlagt.

Pligter efter emne

• AI-færdigheder (artikel 4): Alle udbydere og idriftsættere skal træffe foranstaltninger til at fremme AI-færdigheder hos medarbejdere, der bruger AI. Intet lovpligtigt kursus eller certifikat.
• Forbud (artikel 5): Gennemgå jeres AI for forbudt praksis, særligt følelsesgenkendelse af medarbejdere og manipulerende design.
• Gennemsigtighed (artikel 50): Chatbots skal oplyse, at de er AI. Deepfakes og visse AI-tekster skal markeres.
• Højrisiko (artikel 9–27): Udbydere bygger systemerne efter kravene. Idriftsættere bruger dem efter brugsanvisningen, sikrer menneskeligt tilsyn, gemmer logs i mindst seks måneder og informerer medarbejdere og berørte. Visse idriftsættere skal lave en FRIA.

Bøder

Artikel 99 fastsætter tre lofter: op til 35 mio. euro eller 7 % af den globale årsomsætning for forbudt AI-praksis, op til 15 mio. euro eller 3 % for de fleste andre pligter og op til 7,5 mio. euro eller 1 % for urigtige oplysninger til myndighederne. Det højeste beløb gælder, men for SMV'er og startups det laveste. I Danmark idømmes bøder efter strafferetlige regler, ligesom ved GDPR.

AI-forordningen i Danmark

Danmark supplerer forordningen med lov nr. 467 af 14. maj 2025, som har gældet siden 2. august 2025. Digitaliseringsstyrelsen er centralt kontaktpunkt og fører tilsyn med de fleste forbud, Datatilsynet med to af dem, og Domstolsstyrelsen med domstolenes administrative brug af AI. Et nyt og bredere lovforslag, L 111 (AI-loven), bortfaldt ved folketingsvalget i marts 2026, så tilsynet med højrisiko og gennemsigtighed er pr. oktober 2026 endnu ikke endeligt fastlagt. Alle detaljer, inklusive sandkassen og de første tilsyn, står i AI-loven og tilsynet i Danmark.

AI-forordningen, GDPR og ISO 42001

AI-forordningen erstatter ikke GDPR. Behandler et AI-system personoplysninger, gælder begge regelsæt, og Datatilsynet er fortsat tilsynsmyndighed for GDPR. ISO/IEC 42001 er en frivillig standard for ledelsessystemer til AI, som kan hjælpe jer med at opbygge den styring, forordningen forudsætter, men et certifikat er ikke det samme som at overholde loven.

Guides i denne serie

Vores danske artikler om AI-forordningen, hver med fokus på ét spørgsmål:

• AI Act-tidslinje: alle datoer fra 2024 til 2030 og de danske milepæle.
• Digital Omnibus: hvad forordning 2026/1744 ændrede, og hvad der ikke blev udskudt.
• AI-loven og tilsyn i Danmark: Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet, bøder og sandkasse.
• AI-kursus og AI-færdigheder: hvad artikel 4 kræver af oplæring.
• GPAI: regler for AI-modeller til almen brug og adfærdskodeksen.
• FRIA: konsekvensanalyse vedrørende grundlæggende rettigheder efter artikel 27.
• Hvad er ISO 42001? Standarden for ledelsessystemer til AI og certificering.
• Gap-analyse efter AI-forordningen: AI compliance i syv trin med skabelon.
• AI-politik: indhold og eksempler: 12 afsnit med formuleringer, I kan bruge.
• Shadow AI og AI-register: find skjult AI, og byg et register.
• Tjekliste til AI-forordningen: trinene i rækkefølge.

Hvor skal I starte?

1. Kortlæg jeres AI, også AI-funktioner i software, I allerede bruger.
2. Fastlæg rolle og risikoniveau for hvert system.
3. Luk hullerne i det, der gælder nu: forbud, AI-færdigheder og gennemsigtighed.
4. Skriv en AI-politik, og oplær medarbejderne i den.
5. Planlæg højrisikoarbejdet med leverandørerne i god tid før 2. december 2027.

Opsio hjælper med rådgivning om AI governance, når I vil have hjælp til at indføre kontrollerne.

Ofte stillede spørgsmål om AI Act

Hvad er AI Act på dansk?

AI Act hedder på dansk »forordningen om kunstig intelligens«, i daglig tale AI-forordningen. Det er forordning (EU) 2024/1689, som gælder direkte i Danmark. Den officielle danske tekst findes på EUR-Lex. Den danske supplerende lov, lov nr. 467 af 14. maj 2025, kaldes af nogle »AI-loven«, men den handler primært om myndigheder, tilsynsbeføjelser og bøder.

Er AI-forordningen vedtaget?

Ja. Forordningen blev offentliggjort i EU-Tidende 12. juli 2024 og trådte i kraft 1. august 2024. Ændringerne i Digital Omnibus blev vedtaget som forordning (EU) 2026/1744 og har været i kraft siden 27. juli 2026. Begge er gældende ret, ikke forslag.

Er AI-forordningen udskudt?

Kun højrisikokravene. De gælder nu fra 2. december 2027 for systemer i bilag III og fra 2. august 2028 for AI i regulerede produkter. Forbud, AI-færdigheder, regler for AI-modeller til almen brug og gennemsigtighed efter artikel 50 blev ikke udskudt, og der kommer nye forbud 2. december 2026.

Gælder AI-forordningen, hvis vi kun bruger ChatGPT eller Copilot?

Ja. I er idriftsætter og skal fremme medarbejdernes AI-færdigheder, undgå forbudt brug og opfylde gennemsigtighedskravene, hvis I fx bruger AI i kundekontakt. Bruger I værktøjerne til højrisikoformål som at vurdere ansøgere, gælder idriftsætterens højrisikopligter fra 2. december 2027.

Hvad er den maksimale bøde?

For forbudt AI-praksis op til 35 mio. euro eller 7 % af den globale årsomsætning, alt efter hvad der er højest. For de fleste andre pligter op til 15 mio. euro eller 3 %. For SMV'er gælder det laveste af de to beløb. I Danmark idømmes bøderne efter strafferetlige regler.

Find jeres huller på cirka 40 minutter

Den hurtigste vej fra overblik til handling er at se jeres egen situation. Få en gratis AI-politik og AI governance-dokumenter skrevet ud fra jeres svar: 14 trin, cirka 40 minutters spørgsmål på dansk. Når I sender, får I fire dokumenter – AI-politik for medarbejdere, AI governance-ramme, tjekliste til vurdering af AI-leverandører og skabelon til AI-risikovurdering – og et modenhedsbillede på ti områder. Dokumenterne leveres på engelsk som Word-filer, I kan redigere, og de er jeres. Gratis og uden forpligtelser.

Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning. Kontrollér den konsoliderede tekst af forordning (EU) 2024/1689 som ændret ved forordning (EU) 2026/1744. Datoer og oplysninger om danske myndigheder er pr. oktober 2026.

Mere fra vores vidensbank: AI-loven og tilsyn i Danmark: Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet